Det danske U19-landshold er med til den kommende EM-slutrunde.
Landstræner Mads Lyng har udtaget truppen, der byder på mange spændende talenter som Sofus Johannesen, Hjalte Lærke og Olti Hyseni.
Mads Lyng har dog også måttet se bort fra etablerede Superliga-spillere som Jacob Ambæk, Oliver Højer og Malthe Heyde.
Kenneth Brogaard, der er talentudviklingschef i DBU, sætter ord på udtagelsen og i dialogen med klubberne frem mod udtagelsen.
- Vi har været proaktive og har haft fantastiske møder med alle klubberne, som også har været proaktive, siger Brogaard til Bold, der understreger, at han er glad for den trup, som U19-landsholdet sender til slutrunden.
Selv om der er spillere, som talentudviklingschef gerne havde set med, så understreger han, at dialogen med klubberne har været respektfuldt.
- Er vi skuffede? Nej, det er vi ikke. Vi har haft en god og respektfuld dialog med klubberne i forhold til spillerne, som enten er profiler eller på vej til at blive det, siger Brogaard til Bold.
- De er i en vigtig fase i deres sæsonforberedelse, og det handler om, hvornår turneringen ligger.
Ikke i FIFA-kalenderen
En af grundene til, at klubberne ikke har været forpligtede til at frigive spillere til U19-slutrunden er, at den ligger uden for den officielle termin.
Det er ærgerligt, mener talentudviklingschefen, der samtidig erkender, at det er et vilkår.
- Vi har strakt os langt, og klubberne er ret interesserede i at have deres spillere med.
- Det store hele er, at selvfølgelig vil vi gerne have, at landstræneren har adgang til alle spillere, men vilkårene er ved en turnering, der er uden for FIFA-terminen, fortæller Brogaard.
Summa summarum er troen på, at Danmark kan levere et godt resultat ved slutrunden intakt.
- Vi har stor tiltro til, at vi kan levere et stærkt EM-resultat og som minimum kvalificere os til kvalifikationen til U20-VM 2027, slutter talentudviklingschefen.


Danmark U19
EM U19



































