Onsdag er det endeligt bekræftet, hvem der bliver værter for VM i 2030 og 2034.
Mens det om seks år bliver Spanien, Portugal og Marokko med én enkelt kamp hver til Argentina, Uruguay og Paraguy, så bliver Saudi-Arabien ene om at agere vært i 2034.
Hverken det ene eller andet kom som de store overraskelser, da der ikke var modbud.
Derudover kom de to værtsforslag som en samlet pakke, så et nationalt forbund ikke kunne stemme for det ene og imod det andet ved FIFA's virtuelle kongres.
Her var alle 211 medlemslande deltagende over en Zoom-forbindelse, og da buddene skulle vedtages, var det ikke ved normal afstemning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var i stedet ved akklamation, hvor man skulle klappe, såfremt man erklærede sig enig.
Bestyrelsesformand i DBU, Jesper Møller, deltog på vegne af Danmark, og selv om han klappede med, var han ikke begejstret over metoden.
- Akklamation er for mig noget, man bruger ved personvalg.
- Jeg havde foretrukket, at vi havde haft en decideret afstemning. Det gjorde det ikke bedre, at det var virtuelt. Der var i hvert fald klumper i forbindelsen her til Aalborg. Jeg havde svært ved at høre et par af tingene i hvert fald.
- Præsidenten gik tydeligt igennem. Men altså, i overensstemmelse med det mandat, jeg har fået af DBU's bestyrelse, en enig DBU-bestyrelse, og efter sonderinger i vores politiske bagland, så kan jeg bekræfte, at vi har bakket op, og tilkendegivet vores opbakning i forbindelse med den samlede pakke, altså valget af VM-værter i både 2030 og 2034, siger han på en virtuel presseseance med DBU-toppen efter kongressen.
Selv om DBU bakker op om buddene, så udsendte fodboldforbundet tidligere onsdag en opfordring, hvori det til FIFA lyder, at man bør holde værtsnationer op deres løfter.
Læs mere her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FIFA VM
Danmark

































