2024-05-14 10:00:00

DBU udtager ukendt dansker: Det kom som et chok

Engelskfødte Sebastian Jensen vender snart snuden mod Danmark, da han for første gang er blevet udtaget af DBU. Det kom som en stor overraskelse for den unge keeper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 1

SVE

Hov, hvem er det?

DBU havde et overraskende navn med på listen af spillere, som er blevet udtaget til den kommende samling med U18-landsholdet.

Navnet er Sebastian Jensen, han er født i England og har tidligere været i aktion for det engelske U15- og U16-landshold.

Han har aldrig tidligere været udtaget af DBU, og derfor kom beskeden fra det danske fodboldforbund også som en stor overraskelse for den 18-årige keeper.

- Det kom som et chok, siger en utrolig glad Sebastian Jensen til Bold og fortsætter:

- Jeg er rigtig stolt over, at jeg er blevet kaldt op for dem, fordi jeg har altid gerne ville spille for Danmark. Så ja, det har været rigtig godt.

Hvornår hørte du fra DBU?

- Det var for tre/fire dage siden. Jeg var helt i chok, så jeg er bare rigtig stolt over, at jeg endelig er blevet udtaget.

Sebastian Jensen er født i Macclesfield, England, men han har danske forældre. 

Det er dog ikke meget, som han har hørt fra DBU gennem tiden, så i stedet har han flere gange været udtaget til de engelske samlinger.

Derfor er DBU et ukendt territorie for unge Jensen.

- Jeg har jo spillet i England hele mit liv og spillet for landsholdet. Så jeg tror ikke, at man i Danmark har vidst noget om mig. Men det gør de nu, og det er godt.

Hvordan kan det være, at du har sagt ja til at spille for Danmark, efter at du har spillet for England?

- Det er, fordi jeg gerne vil prøve at spille for Danmark. Min far og mor er begge to fra Danmark, så det er dem, jeg vil spille for.

På samme tid slår Jensen fast, at han kun har det danske landshold i sigte, og derfor vinker han farvel til de engelske landshold i fremtiden.

- Ja, 100 procent. Det er kun Danmark, jeg vil spille for.

'The Beast' er stolt
Det er dog ikke første gang, at en målmand med efternavnet Jensen er inde omkring DBU og landsholdene.

Tidligere har Brian 'The Beast' Jensen været med på A-landsholdet, og den seneste udtagelse har også påvirket ham.

Han er nemlig far til Sebastian Jensen.

- Jeg er ekstremt stolt af ham. Det er det her, som vi altid har drømt om. Det er faktisk ikke engang løgn, da jeg altid har ønsket, at han skulle spille for Danmark. 

- Det er der, hvor vi er fra, og det er der, hvor hjertet ligger. Det har været en kamp at få ham hertil, så nu er jeg bare glad.

- Nu får han nogle muligheder i Danmark, hvor han kan spille noget fodbold og have det sjovt.

Foto: Privat

Sebastian Jensen har også kunnet mærke glæden fra farmand, som selv havde en stor karriere i Burnley og spillede i Premier League. Den tidligere danske keeper er nu målmandstræner i League One-klubben Shrewsbury Town. 

- Ja, han er stolt. Han har altid gerne ville have mig til at spille for Danmark, mere end for England.

- Det har begge mine forældre, siden jeg var helt ung og frem til nu. Så jeg er også stolt over, at det nu er lykkedes.

- Min far prøver også at komme over og se kampen, fordi hans sæson er færdig nu. Min mor arbejder dog stadigvæk, så det er bare min far, der prøver.

Glæder sig til mulig debut
Sebastian Jensen skal til at pakke tasken med målmandshandsker og danske gloser, når han sætter kursen mod Danmark.

Her skal han samles med det danske U18-landshold, som den 22. maj skal spille testkamp mod Tyskland i Verden, og det ser Jensen frem til med stor glæde.

- Jeg glæder mig mest til at være sammen med alle de nye mennesker og være i et nyt 'environment'. Jeg glæder mig til at spille en kamp og så træne med alle de nye fra staben og de nye spillere, som har fået lov til at være med.

Jensen drømmer om debut i rødt og hvidt, hvor han i denne omgang kæmper med Oscar Buur fra FC København om pladsen i buret.

Han har dog også store drømme på sigt, da han vil gøre sine forældre stolte og nå så langt i dansk landsholdsregi som muligt.

- Der har været mange danske målmænd, der er kommet ind, og de har gjort det så godt. Så det ville være godt, hvis jeg kunne gøre det samme.

- I Danmark har man ikke vidst, hvem jeg var, fordi jeg har spillet så meget i England. Det kan jeg godt forstå, så det er en god ting, at de nu har fundet ud af det. 

- Det var på tide, siger Sebastian Jensen med et grin.

Den engelskfødte dansker har været en del af Everton siden 2014, men han har i denne sæson været udlejet til Sandbach United FC.

Det er ikke første gang, at DBU har formået at snuppe et talent i det engelske fodboldforbund i en tid, hvor man kæmper om at få fat i de bedste talenter. DBU vil dog ikke presse mulige landsholdsspillere til at vælge side.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 1

SVE

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce