2021-05-10 19:12:02

De Boer om Robben til EM: Jeg udelukker det

Arjen Robben var i hopla for FC Groningen, da han lagde op til to mål i 4-0-sejren over FC Emmen, men landstræner Frank de Boer udelukker dog, at han kan være i spil til EM. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det kom som et chok for mange, da 37-årige Arjen Robben i august måned meddelte, at han vendte tilbage fra pensionen for at tørne ud for FC Groningen i Æresdivisionen.

Hollænderen fik dog ikke den bedste start, da han blev skadet i sin debut, og derfor står Robben blot noteret for fem kampe i denne sæson, men i søndags viste han, at han stadig ved, hvordan man sparker til en fodbold.

I Groningens 4-0-sejr over FC Emmen blev Robben nemlig noteret for to assists, og derfor blev landstræner Frank de Boer spurgt om, hvorvidt Robben kan være i spil til den hollandske EM-trup. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -De Boer om Robben til EM: Jeg udelukker det
Foto: Groningen

- Jeg har altid lært, at man aldrig skal sige aldrig. Men i øjeblikket vil jeg udelukke det. Jeg er meget glad for, at Arjen spiller igen, især for hans egen skyld. 

- Men vi bliver også nødt til at sætte det i perspektiv. Jeg tror, at vi skal tilbage til 2019 for at finde en kamp, hvor Arjen har spillet 90 minutter, udtaler Frank de Boer til Voetball.

37-årige Arjen Robbens kontrakt med Groningen udløber til sommer.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce