2024-04-03 13:26:07

De danske talenter når nyt niveau: Voldsomt dygtige

Den danske talentmasse står et godt sted ifølge talent- og udviklingschef i DBU Kenneth Heiner-Møller, som dog også hele tiden ser steder, hvor dansk fodbold kan udvikle sig. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

De danske talenter viste sig på fornem vis frem i den seneste landsholdstermin.

Hvis vi skruer tiden tilbage til tirsdag den 26. marts, så var hele fem U-landshold i aktion, og de vandt alle sammen.

Specielt vigtigt var det for U17- og U19-landsholdet, som lykkedes med at sikre sig pladser til de kommende EM-slutrunder. For sidstnævnte er det første gang, det nogensinde er lykkes.

Med andre ord. Det ser fornuftigt ud for fremtiden i dansk fodbold.

Det er Kenneth Heiner-Møller, der er talent- og udviklingschef i DBU, enig i. Han ser dog også et væsentligt punkt, hvor Danmark kan og skal forbedre sig i fremtiden.

- Jeg synes, vi står et rigtig godt sted.

- Kollektivt, når vi sætter to spillere sammen, så synes jeg, at vi får mere ud af det, end dem vi gerne vil måle os med.

- Individuelt er vi stadig et stykke bagefter. De spillere, der bliver lavet i Frankrig og Spanien, deres individuelle færdigheder er stadig på et højere niveau. De har også flere tage af. Det er jeg godt klar over.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -De danske talenter når nyt niveau: Voldsomt dygtige
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Men når vi så begynder at sætte vores spillere sammen, dels fordi vores relationelle færdigheder, tror jeg, er godt udviklet i klubberne, trænerne er meget opmærksomme på dem, så synes jeg, at vi får mere ud af to plus to eller et plus et, end vores modstandere gør.

- Men i international fodbold bliver kampene ofte afgjort i de her en-mod-en-situationer. Og der er vi stadig ikke helt på internationalt niveau.

- Det er en af de sten, vi bliver nødt til at kigge på i den kommende fremtid. Hvordan forsøger vi stadig at forbedre de her færdigheder, uden at vi smider nogen som helst relationelle færdigheder ud med badevandet, fordi det er stadig en styrke fra dansk fodbold side.

Det lyder som en svær opgave. Har det ikke også noget at gøre med den enkelte spillers færdigheder?

- Jo, præcis. Men det kan godt trænes, udvikles og understøttes. Jeg har været afsted med de her landshold. Jeg har været med U16, 17, 18, 19, 20 og 21 herinde for de sidste par måneder, og spillerne er der sgu.

- De spiller måske bare ikke deres respektive klubber, fordi de måske heller ikke kan forsvare. Det er hele tiden med at få dem understøttet tilstrækkeligt, til at de fortsætter med at udvikle de her individuelle færdigheder.

- Der skal vi bare være i god dialog med klubberne og sige, at det her er, hvad vi ser. Og så er det deres daglige understøttelse, der er med til at gøre, at spillerne kommer helt op på den øverste internationale hylde, siger han til Bold.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Samarbejde med klubberne 
De danske talenter springer ikke frem af sig selv.

Det kræver hårdt arbejde rundt om i Fodbold Danmark, og det samarbejde sætter Heiner-Møller også ord på.  

- Generelt set er vi jo strategisk forbundet via vores talentstrategi og via licensmanualer. Det er jo måden, som man rammesætter tingene på. Men noget andet er sådan noget som tillid, tilgængelighed og dialog.

- Vores landstrænere er ude og besøge. Og når jeg siger besøge, så er det flere dage, at de er i enkelte klubber. De snakker med trænerne om spillere, der er på landsholdet. Snakker om spillere, der er lige i udkanten af landsholdet. Trænerne ude i klubberne eller lederne ude i klubberne siger omvendt også, at vi også skal lige holde øje med ham her. Så den daglige dialog er tæt, fortæller han.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Besøgene går samtidig også den anden vej.

- Vi har fået nogle af klubtrænerne med ud at se vores landshold spille. Silkeborg og FCK er ofte ude. Brøndby var ude den her gang også for at følge deres spillere, fordi de skal også se dem, når de laver international matchning. 

- Det sender også et voldsomt signal til spillerne omkring, at vi synes faktisk, at I er vigtige for os.

- Det er så smart og så nemt at sige, at vi sætter spilleren i centrum, men vi understøtter det faktisk på rigtig mange måder ved dialog med klubber, lyder det.

Nyt niveau?
Hvis man tager et kig på nogle af de spillere, som løber rundt på de danske U-landshold, så er det nogle attraktive arbejdsgiver flere af dem har. 

Klubber som Villarreal, Lecce, Udinese, Ajax, Utrecht, Sheffield United og AC Milan kan nævnes, mens en stor håndfuld også får fast spilletid i den danske Superliga. 

Er det ikke et nyt niveau, at dansk ungdomsfodbold har nået der?

- Jo, det er det.

- Og det er også et nyt mod, synes jeg, fra trænerne og klubberne om at give de unge spillere chancen. Og det er jo igen fordi, at der er mange akademier, men også fodboldklubber, som I jo godt kan se, at i det øjeblik, at vi begynder at spille nogen og give dem spilleminutter, og andre lande og klubber kan se på, at de har et niveau til noget mere. Jamen så kan de sælge, og når de sælger, så kan de investere. Den økonomiske tankegang er åbenlys.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Så jo, jeg synes også, at de er voldsomt dygtige de unge spillere, vi har. Men klubberne er også voldsomt gode til at spille dem. 

- Og så er der heldigvis stadigvæk en fra Hillerød, der også lige er med. Det er ikke kun de klubber, som er allerlængst fremme.

- Der er faktisk også rigtig meget godt talentarbejde, der bliver lavet i nogle af de klubber, der måske ikke fremstår så stærke i medierne på talentudvikling. De gør et super stykke arbejde, siger han. 

U19-EM bliver afholdt i Nordirland, mens U17-landsholdet skal en tur til Cypern til maj. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce