

Mandag aften skulle den udsatte kamp mellem Olympique Marseille og Paris Saint-Germain afvikles.
På Stade Vélodrome formåede Pierre-Emile Højbjerg, Matt O'Riley og resten af Marseille-mandskabet at krige en 1-0-sejr hjem efter en tidlig scoring af Nayef Aguerd.
De to danskere spille alle 90 minutter på midtbanen.
Sejren viser, at det er muligt at bide skeer med Paris Saint-Germain, og det betyder meget for Marseille-træner, Roberto De Zerbi.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han kan nemlig ikke klare, at ét hold skal dominere og være så magtfulde.
- Jeg fortalte Pablo Longoria (Præsident, Marseille), at en af grundene til, at jeg kom her, var at slå PSG, fordi de er stærkere.
- De repræsenterer magt, og jeg kan ikke lide magt. Så jeg så frem til denne aften. Men det ændrer ingenting. Vi vandt kun og tog tre point, siger Roberto De Zerbi ifølge RMC Sport.
Sejren var den første på hjemmebane for Marseille i Le Classique siden 2011.

Marseille
PSG
Ligue 1


































