Der er ikke belæg for, at den nye Superliga-struktur giver anledning til flere spekulationer om eksempelvis at tabe med vilje.
Det forklarer Divisionsforeningens formand, Claus Thomsen, i et interview med BT. Kritikken kommer, efter beregninger viser, at FC Helsingør med et nederlag i weekenden muligvis kan ende tættere på en redning, end hvis holdet vinder.
Den præmis køber Claus Thomsen dog ikke.
- Nej, man kan jo altid spekulere i, om man vil møde det ene eller det andet hold. Det foregår i alle turneringsformater, hvor man opererer med puljer – også i Champions League og til VM. Så kan der være en pulje, som er stærkere end en anden pulje.
- Men det er sværere i Superligaen, fordi alle point og målscore føres med lige over. Det vil sige, at man drager fordel af dem hele vejen igennem, siger Claus Thomsen til BT.
Han mener også, at der i den gamle Superliga-struktur var situationer, hvor man kunne spekulere i bestemte resultater, og at det ikke er værre i den nye struktur.


3F Superliga





























