2023-11-23 15:13:04

Djukic i rørende øjeblik efter debut: Glemmer det aldrig

Filip Djukic sætter her ord på sin debut for Montenegro, hvor der opstod et rørende øjeblik efter kampen, som Hvidovre-keeper for altid vil huske.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

HIF

1 - 1

VB

10'
01
German Onugkha
Mål
35'
11
Tobias Thomsen
Mål
78'
11
Marcus Lindberg
To gule kort

Den 19. november 2023 er en dato, som Filip Djukic aldrig nogensinde kommer til at glemme.

Her blev Hvidovre IF-keeperen smidt i ilden, da han blev indskiftet til sin debut på det montenegrinske landshold.

Et stort øjeblik for Djukic, som har haft en bøvlet vej til toppen.

- Det betyder nærmest alt for mig. Nu har jeg fået debut og kan kigge tilbage på det hårde arbejde og alt det, som jeg har været igennem for at nå hertil.

- Det er en stor forløsning, siger Filip Djukic til bold.dk.

Det er ikke særligt længe siden, at Djukic vogtede buret i NordicBet Ligaen.

Inden da havde målmanden aldrig rigtigt fået chancen trods sit talent, mens han også måtte høre for, at han ikke var høj nok til at være målmand.

Nu kan 1,81 meter høje Djukic så kalde sig for Superliga- og landsholdsmålmand.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Djukic i rørende øjeblik efter debut: Glemmer det aldrig
Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg kan kun sige, at det har kun gjort mig stærkere. Alle veje er forskellige, og nu har noget af min vej været sådan her, så lige nu er jeg bare sindssygt glad og stolt.

Hvad betyder din debut, når du ser tilbage på det, som du har været igennem?

- Det har 100 procent været en forløsning. Det er der ingen tvivl om. Det er helt klart noget, som gør det sødere i sidste ende.

Rørende øjeblik på Puskas Arena

Filip Djukic' debut kom i EM-kvalifikationen mod Ungarn på Puskas Arena.

Her startede han på bænken, men blev indskiftet efter 58 minutter i kampen, som Montenegro tabte med 1-3.

Selv om Djukic måtte hente bolden ud af eget mål tre gange, var der alligevel noget, som overskyggede skuffelsen.

- Jeg vil aldrig nogensinde sige, at jeg kan lide at lukke mål ind, men efter kampen, da jeg så mine forældre på tribunen, var det mere et følsomt øjeblik af stolthed og glæde.

Skuffelsen over nederlaget forsvandt hos Djukic, da han kiggede op på lægterne, hvor stoltheden lyste frem hos forældrene, som begge er fra Montenegro.

- Det var mere det, jeg havde fokus på den her gang. Det havde jeg lovet mig selv. 

- Jeg er rigtig glad for, at mine forældre også fik lov til at opleve det live på stadion. Det var stort.

Glædestårer

Det er tydeligt at mærke på Filip Djukic, at det rørende øjeblik med forældrene på Puskas Arena står som noget helt særligt.

- Det betyder alt i verden, at jeg kan gøre mine forældre stolte og rørte på sådan en måde her.

- Det er ikke noget, man lige prøver så tit. Det er et øjeblik, jeg aldrig nogensinde vil glemme i mit liv. Det var virkelig stort. 

- Jeg tænker nærmest hele tiden over det i de her dage, fordi det var virkelig specielt.

Hvad sagde dine forældre til dig?

- Jeg gik ud til dem på tribunen efter kampen, og jeg kunne se min far, som stod og græd, og så blev jeg selvfølgelig også rørt og emotionel.

- Så ved jeg også bare, at min farfar, som ikke lever længere, ville have været den lykkeligste mand i hele verden.

- Det er sådan nogle ting, der lige når at gå igennem hovedet, efter at man har oplevet det hele. Det har virkelig været stort og specielt. 

Hurtigt hjem til Hvidovre

Nu kan Filip Djukic skrive en landskamp på cv'et, som han længe havde drømt om.

Målmanden valgte dog hurtigt at rette sit fokus mod Hvidovre trods den vilde oplevelse.

- Jeg prøver at få det hele lidt på afstand nu. Efter landsholdsdebuten skyndte jeg mig hjem i klubben, så jeg fløj faktisk hjem allerede efter kampen, så jeg kunne træne mandag.

- Jeg vil være klar til kampen mod Vejle på fredag, fordi nu handler det ikke om mig, men om Hvidovre IF og vores rejse.

- Der er en sindssyg vigtig kamp, så jeg vil have det på afstand, men jeg bruger det som en god erfaring og til at få selvtillid. Så er det bare derudad med Hvidovre IF.

Men selv om Djukic nu har sit fokus på Hvidovre, har den seneste tid været noget helt specielt.

- Det er jo en kliché at stå og sige, men alt det hårde arbejde har flasket sig. 

- Jeg har villet det så meget hele tiden, og nu lykkedes det. Det giver mig kun endnu større motivation og blod på tanden til at blive ved.

Efter debuten på landsholdet fik Filip Djukic stor ros af Montenegros landstræner.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

HIF

1 - 1

VB

10'
01
German Onugkha
Mål
35'
11
Tobias Thomsen
Mål
78'
11
Marcus Lindberg
To gule kort
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce