Det er blot blevet til 67 minutters fodbold for Kasper Dolberg siden sommerens skifte til Ajax.
Den danske landsholdsangriber har døjet med smerter i maveregionen og har derfor misset de seneste kampe for den hollandske storklub.
Det er også tilfældet i weekenden, hvor John Heitingas mandskab tager imod AZ Alkmaar hjemme på Johan Cruijff Arena i Amsterdam.
Det bekræfter cheftræneren ifølge De Telegraaf.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Owen Wijndal og Kasper Dolberg når det ikke. Vi må se i dag (fredag, red.) hvordan det står til med Ko Itakura. Jeg håber, han bliver klar, lyder det fra cheftræneren.
Dolberg har sat sin signatur på en aftale frem til sommeren 2029 med den hollandske storklub.
Ajax indtager i skrivende stund tredjepladsen i Æresdivisionen med 16 point efter otte spillerunder.

Ajax
Æresdivisionen




































