



Én gang havde Dortmund tabt i Bundesligaen, da de lørdag gæstede RB Leipzig.
Det nederlag kom den 18. oktober 2025, da Bayern München fik skovlen under de gule rivaler.
Det ene nederlag var tæt på at blive til to, men et sent comeback sikrede pointdeling i stedet.
Leipzigs Christoph Baumgartner stod for kampens første to scoringer.
Begge scoringer kom ved at østrigeren stod perfekt placeret midt i feltet, hvorfra han kunne skyde to lignende indlæg i kassen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der var spænding i hele anden halvleg, da Dortmund fik en reducering ved hjælp af et selvmål efter blot 50 minutter.
Og i sidste øjeblik kom udligningen. Karim Adeyemi spurtede op langs højre flanke, hvorefter han lagde bolden ind til Fabio Silva, som kunne gøre det til 2-2, der blev kampens endelige resultat. Det var på trods af, at Dortmund var uhyre tæt på at tage alle tre point efterfølgende.
Dortmund ligger nummer to i Bundesligaen, hvor Bayern München fører an.
Leipzig ligger på en femteplads.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Dortmund
RB Leipzig
Bundesliga

























