2026-05-25 16:56:18

Drama i Hvidovre: Esbjerg overhaler Horsens

Esbjerg kæmpede sig til en sen, men vital 4-1-sejr over Hvidovre i næstsidste runde og hopper dermed op på andenpladsen i 1. division, inden Horsens gæster Lyngby og kan tage pladsen tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

HIF

1 - 4

EFB

29'
01
John Kolawole
Mål
72'
11
Alexander Johansen
Mål
90'
12
Mikail Maden
Mål
90'
13
John Kolawole
Mål
90'
14
Muamer Brajanac
Mål

Oprykningsdramaet i Betinia Liga fortsætter.

Hillerød dummede sig i Kolding, så Hvidovre og Esbjerg kunne med en sejr rykke op på en aktuel andenplads inden Horsens’ kamp i Lyngby.

Ingen af dem kunne bruge uafgjort til noget, og efter en halv time rakte EfB ud efter sejren på smukkeste vis.

Her krøllede nigerianske John Kolawole bolden i mål til 1-0 og scorede således for tredje kamp i træk.

Hvidovre havde gode chancer for at slå tilbage, men skarpheden manglede – blandt andet hos Sebastian Koch efter 35 minutter.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Drama i Hvidovre: Esbjerg overhaler Horsens
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Endnu tættere på kom Hvidovre kort inde i anden halvleg, hvor indskiftede Emmanuel Aby dog måtte se sin afslutning ramme stolpen.

I det 72. minut lykkedes det endelig Hvidovre at komme på omgangshøjde.

En noget passiv Esbjerg-defensiv gav alt for meget plads til Alexander Johansen, som med et glimrende hug sendte Hvidovre på 1-1, og så var der lagt op til en vild afslutning.

Syv minutter før tid var Esbjerg særdeles tæt på.

Anders Ravn lavede en stor fejl på et frispark, men Hvidovre-keeperen fik selv rettet op ved at blokere returbolden ud til et hjørnespark.

Det stangede Anton Skipper på overliggeren, men hjemmeholdet slap med skrækken.

Andreas Lausen var ekstremt tæt på med få minutter igen, hvor en afrettet afslutning ramte stolpen.

I det 90. minut kunne de mange medrejsende Esbjerg-fans dog bryde ud i jubel, da Mikail Maden stak igennem og med en flad afslutning og sendte EfB i front.

John Kolawole afgjorde kampen i tillægstiden med et flot solomål til 1-3, inden Muamer Brajanac til allersidst lukkede til 1-4.

Esbjerg er dermed et enkelt point foran AC Horsens inden østjydernes kamp mod Lyngby, som allerede er rykket op.

Horsens har en klart bedre målscore og vil dermed tage andenpladsen tilbage med uafgjort på Lyngby Stadion.

Lyngby-Horsens sparkes i gang klokken 18.

Podcast Cover

Riemers nye kaniner

Hattrick | Afsnit 87

Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser. 

Læs mere
-17:47

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

HIF

1 - 4

EFB

29'
01
John Kolawole
Mål
72'
11
Alexander Johansen
Mål
90'
12
Mikail Maden
Mål
90'
13
John Kolawole
Mål
90'
14
Muamer Brajanac
Mål
Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce