I USA er der transparens om spillernes lønninger.
Ofte offentliggør MLS en liste over, hvor meget aktørerne indkasserer, og der er store penge at hente i den bedste amerikanske liga.
Nu har den nyeste udgave set dagens lys.
Den argentinske superstjerne Lionel Messi, der tørner ud for Inter Miami, topper ikke overraskende listen, men flere danskere holder faktisk også til i den pæne ende.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bold giver dig her et overblik over, hvor meget de 12 MLS-danskere tjener.
Vi har taget udgangspunkt i spillernes grundløn. Det vil sige den søjle, der kaldes 'Base Salary'.
- Anders Dreyer (ca. 2,1 millioner dollars / ca. 13,4 millioner kroner)
- Mikael Uhre (2 millioner dollars / ca. 12,8 millioner kroner)
- Marcus Ingvartsen (1,74 millioner dollars / ca. 11,1 millioner kroner)
- Philip Zinckernagel (ca. 1,45 millioner dollars / ca. 9,2 millioner kroner)
- Andreas Maxsø (1,2 millioner dollars / ca. 7,6 millioner kroner)
- Erik Sviatchenko (750.000 dollars / ca. 4,8 millioner kroner)
- Lukas Engel (750.000 dollars / ca. 4,8 millioner kroner)
- Jeppe Tverskov (700.000 dollars / ca. 4,4 millioner kroner)
- Malte Amundsen (ca. 625.000 dollars / ca. 4 millioner kroner)
- Mathias 'Zanka' Jørgensen (600.000 dollars / ca. 3,8 millioner kroner)
- Mikkel Desler (550.000 dollars / ca. 3,5 millioner kroner)
- Nicolas Hansen (80.622 dollars / ca. 516.000 kroner)

Major League Soccer



































