Sønderjyske har ikke indstillet jagten på B.93's unge angriber Casper Risbjerg.
Bold erfarer, at de to klubber nu har genoptaget forhandlingerne om den 19-årige spids, der står noteret for 16 kampe og fire mål for klubben fra Østerbro.
Det sker, efter forhandlingerne har ligget stille, siden Sønderjyske fik afvist det seneste bud.
I slutningen af juli kunne Bold fortælle, at Superliga-klubben havde budt flere gange på teenageren.
Det seneste bud var et stykke over en millioner kroner, men svaret fra B.93 har indtil videre været nej tak.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men nu kan der være opstået en åbning. Forhandlingerne pågår i hvert fald igen, og parterne arbejder på at få enderne til at mødes.
Casper Risbjerg har fået spilletid i B.93's to første kampe i 2. division, hvor klubben først vandt 3-1 og FA 2000 og senest tabte 1-2 til FC Roskilde.
På fredag gæster klubben Nykøbing FC.
Casper Risbjerg kom til B.93 fra Næsby i sommeren 2025 og har kontrakt frem til udgangen af 2028.

Seks Superliga-profiler på rampen
Ugens Suppe | Afsnit 5Det bliver ikke til Champions League for AGF, da Jakob Poulsens tropper tirsdag blev sendt ud af turneringen efter et 0-4-nederlag på udebane mod Sabah. Vi runder de danske hold i Europa.
Læs mere

Sønderjyske
B.93
3F Superliga
































