2026-08-01 07:04:03

Efter massiv modstand: Infantino dropper FIFA-plan

FIFA har nu droppet droppet planerne om at sælge en andel i forbundets turneringer til private investorer, fortæller præsident Gianni Infantino.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FIFA og Gianni Infantinos planer om at sælge en ejerandel i de kommercielle rettigheder til private investorer er nu droppet.

Det fortæller FIFA-præsidenten.

- Efter nøje at have lyttet til alle synspunkter er det blevet klart, at projektet har skabt splittelser af en sådan karakter, at det - uanset graden af opbakning - ikke længere er i overensstemmelse med det oprindelige formål.

- Vores formål har altid været - og vil altid være - at samle og forbedre. Derfor vil dette forslag ikke blive gennemført, lyder det i et statement fra Infantino natten til lørdag dansk tid.

Beslutningen om at droppe planerne kommer efter massiv modstand fra blandt andre UEFA's 55 medlemslande, der truede med at boykotte alle FIFA's turneringerne, hvis planerne blev ført ud i livet.

- Der må ikke herske nogen tvivl: UEFA og vores nationale medlemsforbund vil bekæmpe disse planer med fuld beslutsomhed. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Efter massiv modstand: Infantino dropper FIFA-plan
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

- Der findes øjeblikke, hvor institutioner ikke bliver bedømt på, hvad de er villige til at acceptere, men på, hvad de nægter at gå på kompromis med. Dette er et af de øjeblikke, lød det blandt andet tidligere fra UEFA.

DBU reagerede også hurtigt på FIFA's planer, hvor formand Jesper Møller ikke lagde skjul på sin modstand mod det omdiskuterede forslag.

- Det er helt udelukket at tiltræde en aftale af den her karakter, hvor vi inviterer private investorer ind i hjertet af FIFA. 

- Vi vil derfor støtte alle tiltag, der er nødvendige for at stoppe det her projekt. Lige nu står vi over for en skillevej i international fodbold.

Læs mere om det her.

Du kan læse om Infantinos opsigtsvækkende planer her

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce