Liverpool havde et travlt sommertransfervindue.
Merseyside-klubben hentede forstærkninger på flere positioner og særligt på angriberposten blev der investeret.
Liverpool hentede franske Hugo Ekitike i Frankfurt, inden klubben på sidste dagen købte Alexander Isak for et rekordbeløb i Newcastle.
Selvom de to nyindkøb som udgangspunkt konkurrerer om den samme position, så er Hugo Ekitike glad for tilgangen af Alexander Isak.
- Vi spiller i så stor en klub. Jeg kan ikke se én stor klub spille med kun én angriber. Jeg synes, det er godt, at han er her.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ud fra min alder tror jeg, at jeg stadig har meget at forbedre og lære, så for mig er det godt, at han (Isak, red.) er her, fortalte Ekitike på pressemødet forud for Liverpools opgør mod Galatasaray i Champions League, ifølge Liverpools hjemmeside.
Hugo Ekitike har fået en fin start på karrieren i Liverpool, hvor det er blevet til fem scoringer i otte optrædener.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere
Liverpool
Champions League



























