Elias Andersson har stået uden klub siden årsskiftet.
Her forlod den 30-årige back Randers, hvor han spillede hele efteråret uden at få debut.
Ifølge mediet LT er svenskeren nu tæt på at skrive kontrakt med en klub i hjemlandet.
Der er tale om Nordic United, som spiller i den næstbedste svenske række - Superettan.
De to parter skulle allerede have en mundtlig aftale.
Ifølge LT har der også været interesse for Andersson fra IFK Norrköping og finsk fodbold, men turen ser altså ud til at gå til Nordic United, som holder til i byen Södertälje lidt uden for Stockholm.
Elias Andersson har tidligere spillet for blandt andre Viborg, Lech Poznan og Djurgården.


Superettan





























