Italiens landstræner Giampiero Ventura har i denne uge en to dage lang samling med 23 spillere, der enten er eller kan blive aktuel for nationalmandskabet.
Og der er flere navne, der falder i øjnene.
Således er Romas brasilianskfødte venstreback Emerson Palmieri med kort tid efter, han har fået sit italienske statsborgerskab på plads.
Blandt de 23 er også flere Serie B-spillere som keeperen Alex Meret fra Spal, forsvarsspilleren Filippo Romagna fra Brescia og angriberen Andrea Favilli fra Ascoli – Romagna og Favili er i øvrigt begge ejet af Juventus.
Også Juventus' 19-årige midtbanespiller Rolando Mandragora, der endnu ikke har fået debut for førsteholdet, og Milans unge Davide Calabria er med, ligesom der er blevet plads til Sassuolos 18-årige højreback Claude Adjapong.
Romas Stephan El Shaarawy er med sine 20 A-landskampe langt den mest etablerede spiller ved samlingen.


Italien




























