2026-01-08 12:41:41

Engelsk skandaledommer får betinget fængselsstraf

Den tidligere Premier League-dommer David Coote er blevet idømt en betinget fængselsstraf for at have lavet et seksuelt krænkende billede af et barn.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For lidt over et år siden rullede skandalen om den daværende Premier League-dommer David Coote, som i en viral video kaldte Jürgen Klopp for 'en tysk cunt' og 'arrogant'.

Nu trækker Coote igen overskrifter på den rigtig dårlige måde.

43-årige Coote er torsdag blevet idømt en betinget fængselsdom på ni måneder, ligesom han skal udføre 150 timers samfundstjeneste.

David Coote er blevet kendt skyldig i at have lavet et seksuelt krænkende billede af et barn - en gerning, han erkendte.

Politiet blev involveret, efter at et uafhængigt firma havde undersøgt Cootes mobiltelefoner og fundet 'to bekymrende samtaler'. Efterforskningen viste også en video med en 15-årig, som var gemt på Cootes harddisk. Videoen var sidste gang tilgået i januar 2020.

David Coote kom på alles læber i slutningen af 2024, da han blev suspenderet som Premier League-dommer efter kontroversielle udtalelser om daværende Liverpool-manager Jürgen Klopp.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Engelsk skandaledommer får betinget fængselsstraf
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

I en video, der blev delt heftigt på sociale medier, kaldte han Klopp for 'en tysk cunt' og 'arrogant'.

Senere dukkede en video op, hvor Coote angiveligt sniffer hvidt pulver på et hotelværelse. Videoen blev optaget dagen efter, at han havde været assisterende VAR-dommer ved EM 2024-kvartfinalen mellem Frankrig og Portugal.

Som følge af hændelserne blev Coote suspenderet fra UEFA-kampe i 16 måneder, og det engelske fodboldforbund gav ham en otte ugers karantæne. PGMOL opsagde hans kontrakt med øjeblikkelig virkning i december 2024.

Coote har derfor ikke været aktiv dommer i Premier League siden november 2024.

Podcast Cover

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind

Hattrick | Afsnit 9

I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.

Læs mere
-15:10

Gør Premier League endnu sjovere!

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce