31, 21 og 45 minutter.
Christian Eriksen er foreløbig blevet indskiftet i tre kampe for Wolfsburg, som han skiftede til på en fri transfer 10. september.
Tre kampe, som Wolfsburg alle har tabt. Nu peger det mod den første startplads for den 33-årige dansker i lørdagens hjemmekamp mod VfB Stuttgart.
Wolfsburg har skadeproblemer. Anfører Maximilian Arnold har en muskelskade og ventes ikke at blive klar til opgøret.
Det kan bringe Christian Eriksen i spil til pladsen bag den dybe angriber i Wolfsburgs 4-3-2-1 system, hvor Christian Eriksen altså kan optræde på favoritpladsen - 10’er positionen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Christian Eriksen startede ude i de to seneste landskampe mod Belarus og Grækenland, men han kom på banen efter pausen.
Adam Daghim, Jonas Wind, Andreas Skov Olsen og Joakim Mæhle er også i spil til en startplads til lørdagens opgør. Sidstnævnte har dog ikke indledt sæsonen særlig opløftende.
Det var i øvrigt første start for Wolfsburg for Adam Daghim i seneste kamp mod Augsburg, hvor han stod for det enlige mål i 1-3 nederlaget.
Wolfsburg har fået en frygtelig start på den nye sæson. Holdet ligger fjerdesidst i Bundesligaen med blot fem point efter seks kampe.
Krisealarmen er begyndt at bimle i folkevognsbyen, der har tabt de seneste tre kampe i træk.
Specielt indsatsen i 1-3 nederlaget senest mod Augsburg var meget nedslående.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Jesper Lindstrøm er ude af billedet til weekendens hjemmekamp mod Stuttgart. Han har været skadet og siden plaget af sygdom.
Han ventes tidligst at være aktuelt til udekampen mod oprykkerne fra Hamburger SV i næste weekend.

Make VM Great Again: Schweiz er Dansk, Norge-væddemål & Goodbye Gollum
Drømmeklubben | Afsnit 7Drømmeklubben er tilbage med fantastiske takes fra 1/8-finalerne og ser samtidig frem til de kommende 1/4-finaler!
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga






































