

Én kamp resterer i denne Bundesliga-sæson for Wolfsburg.
Her er der alt og spille for, da Wolfsburg møder St. Pauli, som de kæmper direkte mod i kampen for overlevelse.
Hvis St. Pauli vinder denne kamp, så skal Wolfsburg med sikkerhed ned i 2. Bundesliga, mens en uafgjort eller sejr til Wolfsburg betyder, at de skal i playoff mod 2. Bundesligaens nummer tre.
Christian Eriksen satte ord på den sidste spillerunde, efter at hans mandskab lørdag tabte 0-1 mod Bayern München.
- Det havde haft betydning (et point, red.), men vores følelse er god efter den kamp i dag (lørdag, red.). Men vi ved godt, at det bliver en helt anden kamp mod St. Pauli. Det er en kamp, hvor vi skal tage teten.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal i løbet af ugen forberede os, men når kampen starter, så handler det om at vinde.
Med henblik på kampen mod Bayern München var Eriksen ærgerlig over, at bolden ikke ville i nettet, selvom de havde en sjat muligheder.
- Vi har i de seneste par kampe været godt kørende. Vi har fået selvtillid, og vi havde en del store chancer. Det er bare endnu en dag, hvor bolden ikke vil ind, men vi er gode offensivt og defensivt, så det kan vi tage med.
Wolfsburg er a point med St. Pauli, men deres målscore er en anelse bedre.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Wolfsburg
Bundesliga



































