En håndfuld danskere har i skrivende stund kurs mod 2. Bundesliga.
Wolfsburg, hvor Jonas Wind, Jesper Lindstrøm, Adam Daghim, Joakim Mæhle og Christian Eriksen slår sine folder, ligger aktuelt næstsidst i Bundesligaen med fire point op til potentiel redning.
I et interview med lokalmediet WAZ er Eriksen blevet spurgt, om han bliver i klubben, hvis det ender med at gå galt.
- Mit fulde fokus er på at blive i Bundesligaen, siger Eriksen og udskyder dermed snakken om fremtiden og egen situation.
34-årige Eriksen har kontrakt til sommeren 2027.
Artiklen fortsætter efter billedet

Wolfsburg får på lørdag besøg af Frankfurt og skal meget gerne have point på kontoen.
- Det er op til os at vise, at vi kan vinde fansene over på vores side. Jeg håber, de støtter os. Vi har brug for deres opbakning.
- Vi har alle det samme mål: At blive i ligaen. Vi kan kun komme ud af den her situation sammen, siger Eriksen.
Wolfsburg har fire point op til St. Pauli, der ligger nummer 16, som giver adgang til playoff mod et hold fra 2. Bundesliga.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga
































