Esbjerg måtte mandag eftermiddag tage afsked med Tim Freriks.
Det var Bold, der søndag kunne berette, at den hollandske målmager var til lægetjek hos Viborg forud for et skifte, som altså nu er faldet på plads.
Esbjerg-sportsdirektør Sebastian Brydegaard fortæller nu i forbindelse med salget af Freriks, at man har fået en acceptabel kompensation (pris, red.).
- Forretningsmodellen i EfB inkluderer, at vi skal udvikle vores spillere, så holdets kvalitet og klubdriften kan styrkes, og salget af Tim skal i høj grad ses i dette perspektiv, fortæller Brydegaard på Esbjergs hjemmeside.
- Tim har selv haft et brændende ønske om at få mulighed for at udfordre sig selv i Superligaen allerede i denne sæson, og efter et længerevarende forhandlingsforløb med Viborg har vi nu fået en acceptabel kompensation med tanke på hans kvalitet og alder, hvorfor vi har valgt at imødekomme buddet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Bolds oplysninger har Esbjerg modtaget lidt over tre millioner kroner for salget af Tim Freriks til Viborg, og beløbet kan stige en smule med en række bonusser.
Angriberen nåede 16 scoringer og fem oplæg i løbet af sine 37 kampe på den jyske vestkyst.
Har Esbjerg fået nok for Tim Freriks?
2.373 stemmer
Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga

































