Esbjergs oprustning til udfordringerne i 1. division fortsætter med tilgangen af den 19-årige rumænske kantspiller Nicu Carnat fra Championship-klubben Wolverhampton.
- Der er flere gode grunde til at hente Nicu Carnat. Nicu kan spille alle fire offensive positioner. Vi forventer kampe hvor modstanderne vil være afventede overfor os, og her er Nicu en spiller der kan spille i små rum. Han har store individuelle tekniske kvaliteter. Han er en god dribler, der er hurtig med bolden. Fra kanten har han gode indlæg og er også i stand til selv at finde de rette scoringspositioner i feltet.
- Nicu er meget motiveret for at komme til Esbjerg. Sæsonstarten kommer lidt senere i England, så Nicu har arbejdet hårdt for at ankomme fit til Esbjerg. Vi havde gerne set en permanent tilknytning af Nicu til EfB, men Wolverhampton var ikke klar til at slippe ham, der er dog mulighed for at tilknytte ham mere permanent senere, siger EfB’s sportsdirektør Ted van Leeuwen til klubbens hjemmeside.
Esbjerg har tidligere hentet den rumænske angriber Adrian Petre. Han har spillet med Carnat på de rumænske U-landshold.



Wolverhampton
Esbjerg fB
Championship
Betinia Liga






























