


Tirsdag aften rullede bolden på det afrikanske kontinent, hvor Comorerne blandt andet tog imod Ghana hjemme i Moroni.
Her startede Esbjerg-midtbanespilleren Yacine Bourhane inde for hjemmeholdet, der var på en svær opgave mod spillere som Andre Ayew, Inaki Williams, Mohammed Kudus og Ernest Nuamah.
Comorerne formåede dog at spille sig frem til flere fine chancer i første halvleg, og kort før pausen lykkedes man sågar med at erobre føringen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Yacine Bourhane modtog kuglen midt på banen og sendte den frem til Hertha Berlin-spilleren Myziane Maolida, som flot afdriblede et par mænd og sparkede den i kassen.
Dermed skulle de ghanesiske stjerne på jagt efter det udlignende mål i anden halvleg, og man lykkedes da også med at presse hjemmeholdet i bund.
Bourhane og co. formåede dog heroisk at forsvare føringen hjem, og det endte derfor 1-0 til Comorerne, der nu topper Gruppe I med maksimumpoint efter to spillerunder.


Ghana
Comorerne
VM kval. CAF
































