Fredag aftenen blev det en kendsgerning. Fredericia skal spille 3F Superliga i næste sæson
Det medbragte selvfølgeligt festligt humør, da Frederik Rieper og Gustav Marcussen blev interviewet af Viaplay efter kampen.
Trods det høje humør havde de to Fredericia-helte svært ved at finde ord for bedriften.
Frederik Rieper, der er klubbens anfører og scorede til 2-1, lagde ud.
- Det er fuldstændigt ubeskriveligt. Man kan ikke beskrive det, fordi vi havde en fornemmelse af, at nogle havde hørt, at Horsens var foran, så vi kunne ikke fejre det fuldstændig vanvittigt, sagde han til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og så lige pludseligt ser man bare nogle komme løbende ude fra bænken, blandt andet Gus (Gustav Marcussen, red.). Så det var ubeskriveligt, sagde Rieper, inden Gustav Marcussen tog over.
- Det var ikke til at forstå. Jeg løb rundt og smed tøjet, fordi jeg bare så folk jublede og gik amok, sagde offensivspilleren.
- Og så var det nogle lidt nervepirrende sidste to minutter i den kamp derovre (Horsens - OB, red.). Jeg er tom for ord. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, lød det fra Marcussen.
Det er første gang i klubbens historie, at Fredericia skal spille Superliga.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Fredericia
Betinia Liga





























