2026-02-12 11:26:14

FA-boss jubler: Findes ingen bedre end Tuchel

Administrerende direktør i det engelske fodboldforbund Mark Bullingham fortæller, at der ikke findes en bedre kandidat for England end Thomas Tuchel. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thomas Tuchel har netop forlænget sin aftale med England, så den nu løber til 2028. 

Tyskeren førte England gennem en perfekt VM-kvalifikation, og forlængelsen vækker derfor stor glæde hos administrerende direktør i det engelske fodboldforbund Mark Bullingham.

- Jeg er glad for, at Thomas har forpligtet sig til at blive hos os frem til EM i 2028. Han var den rette mand til jobbet, da han kom til under vores VM-kampagne, og han har kun styrket sit omdømme gennem kvalifikationen. 

- Vi ved, at spillerne bakker ham fuldt op, og sammenholdet i gruppen er tydeligt for alle at se, udtaler FA-bossen.

Tuchels nye aftale betyder, at han står i spidsen for det engelske landshold ved EM i 2028. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -FA-boss jubler: Findes ingen bedre end Tuchel
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Slutrunden spilles blandt andet i England, og ifølge Mark Bullingham er der ingen, som han hellere vil have til at stå i spidsen for Three Lions til den tid. 

- Der findes ganske enkelt ikke en bedre kandidat i verden. Med sin erfaring fra de store kampe, sin viden og sin passion giver han truppen den bedst mulige chance for succes – denne sommer og ved det EM, der kun opleves én gang i en generation, og som afholdes her på disse breddegrader om to år, slutter FA-bossen. 

Du kan læse mere om aftalen her

Podcast Cover

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse

Hattrick | Afsnit 14

FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.

Læs mere
-12:17

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce