Premier League -FA sigter David Moyes og nordmand
2016-10-27 19:03:42
Foto: Getty

FA sigter David Moyes og nordmand

Det engelske forbund FA har sigtet Sunderland-manager David Moyes for hans reaktion i 1-0-nederlaget til Southampton. Også norske Adama Diomande er i søgelyset.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Premier Leagues bundprop Sunderland tabte onsdag 1-0 hos Southampton i Liga Cuppen, og manager David Moyes blev smidt på tribunerne til slut for at brokke sig for meget til dommerteamet over et manglende straffespark.

Den episode har det engelske forbund nu valgt at se nærmere på. De har sigtet Moyes for upassende og fornærmende sprog, og skotten har fået indtil tirsdag til at forholde sig til sigtelsen.

Også Hulls norske angriber Adama Diomande er blevet sigtet efter han tirsdag var med til at slå Bristol City med 2-1 i Liga Cuppen.

Den norske landsholdsspiller er sigtet for voldelig opførsel uden for dommerens synsfelt.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce