Leeds' 19-årige midtbanespiller Jordan Stevens er blevet straffet af det engelske fodboldforbund, FA, for overtrædelse af betting-regler.
Midtbanespilleren har fået en seks uger lang karantæne fra al fodboldaktivitet, også træning, samt en bøde på 1.200 pund – 10.000 kroner.
Jordan Stevens har oddset 59 gange på fodboldkampe mellem 6. august 2018 til 27. maj 2019, meddeler FA.
- Med fuld forståelse for vigtigheden i FA's rolle i at beskytte spillets integritet er vi enormt skuffede over FA's valg af straf, siger Leeds-direktør Angus Kinnear til klubbens hjemmeside.
- At afholde en ung fodboldspiller fra at tage del i alle former for fodboldaktiviteter på så kritisk et tidspunkt i karrieren er en uforholdsmæssig hård straf efter en dum fejl fra en ung spiller.



Leeds
Championship





























