2026-08-13 10:47:00

Fabien Barthez bliver en del af Frankrigs trænerstab

Fabien Barthez bliver målmandstræner for Frankrigs landshold under Zinedine Zidanes ledelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En ny landstræneræra i Frankrig er startet.

Zinedine Zidane, som har holdt fem års pause fra trænergerningen, skal nu stå i spidsen for de franske landsholdsstjerner.

Den tidligere Real Madrid-træner har nu sammensat sin trænerstab, hvor særligt ét kendt navn indgår.

Fabien Barthez bliver målmandstræner for landsholdet under Zidanes ledelse.

Det skriver det franske fodboldforbund torsdag.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Fabien Barthez bliver en del af Frankrigs trænerstab
Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Trænerteamet vil også omfatte David Bettoni (assistenttræner), Hamidou Msaidie (assistenttræner), Grégory Dupont (strategisk- og præstationsrådgiver), Stéphane Plancque (scoutingekspert) og Farid Tabet (assistenttræner og videodataanalytiker).

Fabien Barthez nåede i alt 87 kampe mellem stængerne for Frankrig.

Zidane overtager posten fra Didier Deschamps, som var landstræner i hele 14 år og satte punktum med en VM-semifinale.

Den 54-årige Zidane har vundet intet mindre end tre Champions League-trofæer på stribe som træner for Real Madrid fra 2016 til 2018.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce