2025-05-19 22:25:00

Falsk pokal i Herning: Bronzemedaljer tre steder

En række forskellige scenarier er i spil, når mesterskabsspillet skal afgøres. Det indebærer to mesterskabspokaler, to sæt sølvmedaljer og hele tre gange bronze.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

FCM

3 - 2

RAN

Alt kan ske i mesterskabsspillets sidste runde.

AGF ender med sikkerhed på sjettepladsen, men de resterende fem mandskaber har alt at spille for i runde 32, hvor kampprogrammet ser således ud:

FC København-FC Nordsjælland
FC Midtjylland-Randers
AGF-Brøndby

Helt i toppen skal det afgøres, hvem af FCK og FCM der snupper mesterskabet, og hvem der må nøjes med sølvmedaljerne.

Brøndby har pole position til bronzen, men er kun foran Randers grundet målscore.

FC Nordsjælland er to point efter de to og kan derfor stadig drømme om tredjepladsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Falsk pokal i Herning: Bronzemedaljer tre steder
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

De forskellige scenarier har også betydning for Divisionsforeningens planlægning.

Konkret bliver det sådan, at den rigtige mesterskabspokal placeres i Parken, fordi FCK aktuelt fører tabellen.

I Herning placeres en yderst vellignende replika, som FCM kan løfte, hvis mesterskabet ender på heden igen.

Det bekræfter Troels K. Jensen til Bold mandag aften.

Den ægte pokal koster omkring en million kroner, mens kopien er langt billigere, men ligner til forveksling.

For et år siden var det også en replika på MCH Arena og den ægte vare i Brøndby, men førstepladsen skiftede som bekendt hænder til allersidst, så den rigtige pokal dagen derpå måtte fragtes vestpå.

Spændingen om mesterskabet betyder også, at der på søndag vil være sølvmedaljer i både Parken og Herning.

Når det kommer til bronzemedaljer, skal der hele tre sæt i spil, da både Brøndby, Randers og FCN kan blive nummer tre og som bekendt spiller tre forskellige steder.

Alle tre kampe i mesterskabsspillet sparkes i gang klokken 17 på søndag.

Nedrykningsspillets sidste runde spilles fra klokken 15 lørdag, men her blev det hele afgjort i runde 31.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

FCM

3 - 2

RAN

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce