Fremad Amager må en tur ned i 2. division i den kommende sæson, og det bliver uden en af deres helt store profiler Gustav Marcussen.
FC Fredericia skriver nemlig i en pressemeddelelse, at klubben har sikret sig Marcussen, og han har underskrevet en treårig kontrakt med NordicBet Liga-klubben.
Direktør Stig Pedersen jubler over tilgangen.
- Vi har søgt efter en spiller til den offensive del af midtbanen, og med Gustav får vi en alsidig spiller, som kan dække alle offensive pladser lige bag ved den forreste angriber.
- Vi har haft Gustav i søgelyset længe, og vi er glade for at det er lykkedes os at hente ham til klubben, siger Stig Pedersen i en pressemeddelelse.
Den 25-årige offensivspiller har tidligere været en del af Lyngby Boldklub, Uerdingen og Silkeborg IF.
Det blev til 35 kampe med fem mål og to assist til følge for Marcussen i den seneste sæson for Fremad Amager.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Fredericia
Fremad Amager
Betinia Liga























