Pascal Gregor sagde ved nytår farvel til FC Nordsjælland, som han forlod på en fri transfer efter kontraktudløb.
Nu har forsvarsspilleren fundet sig en ny klub, da han fortsætter karrieren hos FC Helsingør.
- Gregor er et af de største forsvarstalenter i Danmark, og kommer med et godt cv og en god skoling fra FCN. Han er, som jeg ser ham, en meget komplet spiller: Han kan spille alle fire pladser i en backkæde, han er god fysisk og med hovedet, han er aggressiv og fysisk stærk, og har et godt overblik.
- Det er en spiller fra en højere hylde end vi er vant til, og han kommer til at være en kæmpe hjælp i forhold til at blive i Superligaen, og det er også et signal om, at vi som klub er kommet op på en højere hylde end vi har været vant til, siger cheftræner Christian Lønstrup i en pressemeddelelse.
23-årige Gregor har skrevet under på en toårig kontrakt med FC Helsingør.


FC Nordsjælland
FC Helsingør
3F Superliga





























