Sylvester Igboun, Adigun Salami, Paul Onuachu og mange flere.
Listen af spillere, som har taget turen fra FC Ebedei til FC Midtjylland er lang, og nu har et nyt navn fundet vej til akademiet på den midtjyske hede.
Olaide Jamal er nyeste skud på stammen, da han fredag er blevet præsenteret i FC Midtjylland, og Jonas Dal, som er ansvarlig for samarbejdet, glæder sig.
– Det har været en lang rejse for Olaide. Han blev opdaget af FC Ebedei ved at spille fodbold på gaden, og vi har også været i tvivl, om han har haft det, der skulle til, for at komme til Midtjylland.
- Det seneste halve år har han udviklet sig helt vildt, blevet ved med at lægge lag på, og vi tror på hans potentiale, siger Jonas Dal til FC Midtjyllands hjemmeside.
Den 18-årige højre back kan spille sin første kamp i FC Midtjylland-trøjen i den kommende weekend, når klubbens U19-mandskab møder Brøndby IF.
Bold har tidligere sat fokus på FC Midtjyllands samarbejde med FC Ebedei, som har udviklet sig meget gennem de seneste årtier.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga






































