2022-08-06 19:45:22

FC Nordsjælland-anfører er utilfreds med spil trods ny sejr

FC Nordsjællands anfører, Kian Hansen, var ikke tilfreds med holdets spil i 1-0-sejren over Viborg FF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

FCN

1 - 0

VFF

28'
10
Andreas Schjelderup
Mål
90'
10
Oliver Villadsen
To gule kort

Spillet var ikke sprudlende fra FC Nordsjællands side, da holdet lørdag besejrede Viborg FF med 1-0 i 3F Superligaen.

Det var fjerde sejr i fire kampe i denne sæson for FCN, men topholdets anfører, Kian Hansen, var efter kampen slet ikke tilfreds med præstationen efter pausen.

- Vores anden halvleg var langt fra god nok. Vi var hverken gode nok på bolden eller i presset, så det er klart, at jeg er skuffet, sagde Hansen.

- Jeg træner med de her drenge hver dag og ser, hvor gode vi er, så det er ikke godt nok at spille sådan her i 30 minutter, specielt ikke på hjemmebane, hvor vi skal være komfortable.

- Vi skal tage det positive med os, for det er virkelig godt, at vi kan stå så lavt og krige den hjem. Det er godt, at vi kan få tippet disse kampe over på vores side, for hvad kan det så ikke blive til, hvis vi begynder at spille godt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FC Nordsjælland-anfører er utilfreds med spil trods ny sejr
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Viborgs anfører, Jeppe Grønning, var efter kampen slemt skuffet over, at det ikke blev til point.

Han er enig med Kian Hansen i, at Viborg særligt efter pausen var klart bedst.

- Vi er mega skuffede over, at vi ikke fik et resultat med os, men præstationen var langt hen ad vejen god. Vi skabte chancer nok, men udnyttede dem ikke. Det er i bund og grund dét, der adskilte holdene i en kamp mellem to gode hold.

- I sidste uge var vi rigtig skarpe mod FCK (Viborg vandt 4-2, red.), men her var det helt modsat.

- Jeg har spillet her i Farum mange gange og været i større problemer, end vi var i denne kamp, men vi er sgu trætte af, at det så ikke blev til point.

Viborg-træner Jacob Friis deler Grønnings ærgrelse og vurderer også, at præstationen var til mere end nul point.

- Overordnet set var det en god præstation, men det drejer sig om at vinde, og vi ærgrer os gule og grønne over, at det ikke blev til point.

- Jeg har været herovre i Farum mange gange, også med Viborg, og det er klart vores bedste præstation herovre. Vi fik det kampbillede, vi ønskede, men i sidste ende er det sejren, der tæller, sagde Friis.

Viborg skal i kamp igen tirsdag, hvor holdet møder færøske B36 Tórshavn i Conference League-kvalifikationen.

/ritzau/

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

FCN

1 - 0

VFF

28'
10
Andreas Schjelderup
Mål
90'
10
Oliver Villadsen
To gule kort
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce