En transfersaga har nået sin ende.
Med udsigterne til at Roony Bardghjis kontrakt udløb med FCK til vinter, var det forventet, at svenskeren ville skifte væk. Og det er så sket.
Mandag bekræftede FC Barcelona transferen, og nu følger FCK trop.
På deres hjemmeside skriver FCK, at Roony ikke ønskede at forlænge, da han har en ambition om at prøve sig af andre steder.
Men i FCK kunne man godt have set svenskeren blive ved med at repræsentere de danske mestre.
- Vi havde gerne set Roony fortsætte i F.C. København i en længere periode, hvor vi sammen kunne have udfoldet hans potentiale yderligere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men vi ønsker Roony held og lykke i fremtiden og håber, at han får opfyldt sine ambitioner med et meget spændende skifte for ham, udtaler sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside.
Roony brød igennem allerede som 16-årig, og har med hovedstadsklubben opnået stor succes. Det er blevet til tre danske mesterskaber og to pokaltitler.
Det har været under ledelse af Jacob Neestrup, som også ønsker svenskeren god vind i fremtiden.
- Roony er utvivlsomt et stort talent. Det har han vist igennem tre sæsoner, hvor han har været afgørende i flere kampe.
- Det har været hårdt og ærgerligt med den længerevarende skade, men nu ønsker vi Roony alt det bedste i fremtiden og siger tak for denne gang, siger Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside.
I FC Barcelona har Roony Bardghji fået en kontrakt til 2029. Han lægger ud med at skulle repræsentere B-holdet.
Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Barca Atletic
3F Superliga
























