29
Ludwig Augustinsson har udviklet sig til at være en markant profil for FC København, og svenskeren sættes jævnligt i forbindelse med større klubber.
Men i en sommer, hvor FCK allerede har solgt Nicolai Jørgensen og måske sælger Thomas Delaney, skal Augustinsson ingen steder.
- 'Ludde' kommer til at spille det næste år her uanset hvad. Vi har afvist ganske mange bud på ham, men kun et, som vi fandt interessant nok, siger manager Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.
Ifølge Ekstra Bladet har engelske West Ham budt omkring 26 millioner kroner på 22-årige Augustinsson, der endnu har tre år tilbage af sin kontrakt med FCK.


FC København
3F Superliga































