2023-11-07 11:29:38

FCK har solgt spillere for 220 millioner i år

Af PS&E’s delårsrapport fremgår det, at FC København i indeværende år har solgt spillere for 219,5 millioner kroner. I samme periode er der købt spillere for godt 53 millioner. Begge tal kan stige grundet bonusser.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

FCK

4 - 3

MUN

FC København har de senere år hævet barren for store spillersalg, og på den konto har 2023 været ganske fornuftigt indtil videre.

Tirsdag har Parken Sport & Entertainment offentliggjort delårsrapport efter de første tre kvartaler af 2023, og her figurerer et resultat af transferaktiviteter på 81 millioner kroner.

Dykker man en smule mere ned i rapporten, fremgår det, at FCK i år har solgt spillere for 219,5 millioner kroner.

Ingen specifikke spillersalg nævnes, men de største bidragsydere til det flotte tal er salgene af Victor Kristiansen til Leicester i januar samt Hakon Haraldsson til Lille i sommer.

Udover det er Mathew Ryan og Mikkel Kaufmann blevet solgt til henholdsvis AZ Alkmaar og Union Berlin.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK har solgt spillere for 220 millioner i år
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den anden vej er der blevet købt spillere for 53,6 millioner kroner, hvilket dækker over spillere som Elias Achouri, Birger Meling, Jordan Larsson og Theo Sander, der blev købt i sommerens vindue.

Både tallet for køb og salg kan stige på grund af forskellige præstationsbonusser, der kan blive indløst.

Amortiseringer af kontraktrettigheder står til 84,8 millioner kroner. Det handler om, at spillerne i regnskabsmæssig forstand bliver mindre værd, i takt med at kontrakterne nærmer sig udløb.

I alt bidrager FC København i PS&E’s delårsrapport med 395,7 millioner kroner i omsætning.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

FCK

4 - 3

MUN

Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce