


Det plejer at være stedet, hvor FC København tager den ene sejr efter den anden.
Men i denne sæson har Parken langt fra været et fort.
Blot seks af de indtil videre 21 point i Superligaen er kommet i nationalarenaen, hvor Vejle Boldklub som det eneste mandskab er blevet besejret i de indtil videre fem opgør på eget græs.
Det er ganske enkelt ikke godt nok, fastslår Jacob Neestrup, da Bold præsenterer den dårlige hjemmebanestatistik for ham efter 1-1-kampen mod FC Midtjylland.
- Det tænker jeg meget om, men jeg tænker først og fremmest, at det er for dårligt.
FCK-træneren understreger, at det ikke er med tanke på søndagens kamp mod FCM, at han siger det, men at der i de øvrige opgør har været for mange udfald
Artiklen fortsætter efter billedet

Han peger blandt andet på første halvleg mod OB, mens nederlaget til AGF stikker ud af en årsag.
- I AGF-kampen var det selvfølgelig for dårligt at være bagud 3-0, men det var en freak-kamp. Vi har så mange store chancer, men giver nogle mål væk.
- Hvis du vil spille Champions League som dansk hold, så holder jeg fast i, at du må tage en kamp på et tidspunkt, hvor du spiller uden dine bedste seks-syv spillere, og det valgte vi at gøre mod AGF i runde fire efter at have fået ni point. Fire dage senere smadrede vi Malmö FF 5-0, så vidt jeg husker, så det står jeg ved.
Jacob Neestrup mener derudover, at han har talt rigeligt om 3-3-opgøret mod Silkeborg, hvor FCK smed en 3-1-føring i anden halvleg.
Tilbage står en statistik i Parken, som skal blive bedre i en fart.
- Det er forskellige måder at tabe point på, men når alt kommer til alt, så er én sejr i fem hjemmekampe i Superligaen bare for dårligt. Længere er den ikke.
FC København er placeret på Superligaens tredjeplads med fem point op til førerholdet AGF.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere

FC København
3F Superliga





































