3F Superliga -FCK køber Gent-stopper
2016-01-18 12:01:43
Foto: Getty Images

FCK køber Gent-stopper

FC København har sikret sig den svenske midterforsvarer Erik Johansson, der er købt hos de belgiske mestre Gent.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København meldte tidligere på formiddagen ud, at Daniel Amartey skifter til Premier League-klubben Leicester. Men her stopper mandagens transfernyheder ikke fra Superliga-duksen.

Løverne meddeler således, at man har sikret sig den svenske midterforsvarer Erik Johansson, der er købt fri i belgiske Gent.

- Erik er en bundsolid centerforsvarer med erfaring fra international klub og landsholdsfodbold. Han er lige nu førstevalg på det svenske landshold på sin position og har vist, at han kan håndtere vanskelige opgaver, selv når han er ude af kampform, som han for nyligt viste det i de to EM-playoff-kampe mod Danmark, siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

- Ser man på truppen efter salget af Amartey og kontraktsituationen generelt, så er vi nu dækket godt ind både på kort og langt sigt. Erik har en god alder i forhold til resten af truppen og vi er sikre på, at han fortsætter den lange flotte tradition for dygtige skandinaviske stoppere i F.C. København.

27-årige Johansson har fået en kontrakt der løber frem til sommeren 2020. Han nåede blot et halvt år i Gent, hvor han kom til i sommer fra Malmø.

Annonce
Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce