2025-05-12 14:16:00

FCK-stopper var sur på træt Delaney: Jeg er ligeglad

Thomas Delaney var ved at ramme muren i løbet af anden halvleg, men Pantelis Hatzidiakos ville ikke høre om tale om træthed og tog fat i FC København-stjernen, inden anføreren endte med at score til sidst i opgøret mod FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCK

1 - 1

FCM

38'
01
Oliver Sørensen
Mål
83'
11
Thomas Delaney
Mål

Thomas Delaney fik Parken til at eksplodere. 

Den sene scoring mod FC Midtjylland søndag aften betyder nemlig, at FC København bevarer det smalle forspring i toppen af Superligaen, men efter scoringen var det ikke alle, der jublede af glæde. 

Pantelis Hatzidiakos havde i stedet brug for, at hans anfører bevarede fokus. Det fortalte den græske stopper til den skrevne presse efter opgøret.

- Jeg sagde ikke tillykke til ham eller jublede. Jeg sagde: 'Jeg har virkelig brug for dig nu. Der står 1-1, og vi skal kontrollere kampen'. Selvfølgelig vil man gerne score igen, men man vil heller ikke indkassere, så vi var nødt til ikke at være åbne. 

Som central forsvarsspiller havde Hatzidiakos i løbet af opgøret flere samtaler med Thomas Delaney, der på et tidspunkt begyndte at mærke trætheden melde sig.

- Før målet var jeg sur på ham, fordi han sagde, at han var træt. Jeg sagde bare, at jeg var ligeglad. Jeg ville have mere, og så scorede han. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK-stopper var sur på træt Delaney: Jeg er ligeglad
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg er virkelig glad på vores og hans vegne. Han er en god anfører og en god karakter at have på holdet. Han snakker mange sprog, og han kan med alle og har en stor erfaring. Det var et fantastisk mål og et fantastisk stykke arbejde af ham, siger Hatzidiakos. 

FC Københavns målscorer indrømmede efterfølgende også selv, at han i den sidste del af kampen måtte finde ekstra kræfter frem. 

- På et tidspunkt synes han lige, at jeg skulle tage mig sammen. I dag var det en kamp, hvor jeg lige skulle igennem muren ved minut 70. Det kom jeg også, fortæller Delaney, der nu får god tid til at restituere. 

Midtbanespilleren er således i karantæne i den kommende spillerunde mod Randers FC, hvor FCK med en sejr kan spille sig et skridt nærmere det danske mesterskab.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCK

1 - 1

FCM

38'
01
Oliver Sørensen
Mål
83'
11
Thomas Delaney
Mål
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce