


FC Midtjylland måtte søndag smage sin egen medicin.
Ulvene har længe høstet roser for deres evner på dødbolde, og efter 3-2-sejren over Nottingham Forest i Europa League virker det også til, at briterne er imponerede.
Søndag aften i Parken var det dog FCM, der indkasserede på en dødbold, da Munashe Garananga sent i opgøret udlignede til slutresultatet 1-1.
Det var FCM-backen Viktor Bak træt af:
- Vi vil gerne have tre point. Det var derfor, vi tog herhen. Vi synes også, at vi havde fortjent det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men vi kommer til at stå lidt lavere mod et FCK-hold med en vanvittig kvalitet, og så scorer de på en dødbold, hvor vi ellers har været så skarpe. Det er vi irriterede over, siger Bak.
Han understreger dog, at alle former for mål havde været irriterende at indkassere sent i kampen:
- Det er da super irriterende, at de scorer på en dødbold, men det havde været mindst lige så træls, hvis de havde scoret på hvilken som helst anden måde, siger Victor Bak.
Med Bold+ kan du her blive klogere på hjernen bag FC Midtjyllands dødbolde.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
































