FC Midtjylland har fået en forrygende start på ligaspillet i Europa League.
Det er blevet til lutter sejre i de første tre opgør, og midtjyderne indtager førstepladsen i turneringen.
Næste opgave for FCM i turneringen er torsdag den 6. november, når den skotske storklub Celtic gæster MCH Arena.
Forud for opgøret oplyser FC Midtjylland, at klubben er blevet bekendt med, at der er flere falske billetter i omløb til kampen.
Klubben opfordrer derfor til, at man køber billetter til kampen via klubbens egne kanaler.
- Der er i øjeblikket udsolgt, men pladser kan blive frigivet i den kommende uge, hvorfor vi opfordrer til, at man holder øje med ovenstående side løbende.
- Klubben gør opmærksom på, at FC Midtjylland ikke påtager sig ansvar for billetter købt gennem uofficielle kanaler og hverken kan tilbyde support, erstatning eller adgang til kampen for personer med ugyldige billetter skriver klubben på sin hjemmeside.
FC Midtjyllands næste opgave er i 3F Superligaen, hvor AGF på mandag gæster MCH Arena i et sandt topbrag.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere
FC Midtjylland
Celtic
Europa League


























