International -FCM-boss trods stime af nederlag: Ser godt ud
2020-11-03 07:00:01
Foto: Getty Images

FCM-boss trods stime af nederlag: Ser godt ud

FC Midtjyllands Brian Priske føler, at holdet er stærkt kørende trods det uhyre tætte program og stime af nederlag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland er i disse uger nærmest i kamp konstant, da holdet både spiller Champions League og 3F Superliga.

Når holdet har mødt FC København på søndag, vil det være kamp nummer syv på 23 dage, og de seneste tre kampe har alle budt på nederlag.

Cheftræner Brian Priske føler dog, at spillerne er stærkt kørende trods det hårde program. 

- På trods af resultaterne i både Champions League og Superligaen synes jeg faktisk, at vi står godt. Det kan måske være svært at forstå udefra, men jeg kigger på mange flere parametre end bare resultaterne. 

Jeg kigger på det holdmæssige og individuelle præstationer, og det har slet ikke set så skidt ud. Jeg har set nogle ting, som gør, at jeg er fortrøstningsfuld i forhold til de kommende kampe, siger Priske til bold.dk.

FCM fik en lektion i effektiv fodbold, da holdet i Champions League-premieren tabte 0-4 til et skarpt Atalanta-hold.

Næste kamp på Anfield ude mod Liverpool så langt bedre ud, da FCM var godt med og længe holdt Liverpool fra fadet, men i sidste ende tabte 0-2. 

Kan FCM-spillerne fortsætte den opadgående kurve, tror Priske på et stort resultat mod Ajax i tirsdagens hjemmekamp.

- Jeg synes, at vi på flere parametre tog et rigtig stort skridt fra Atalanta til Liverpool. Der var en anden modenhed og forståelse for at spille i Europa og Champions League, når man er underdog og er et af de på papiret små hold.

- Jeg så nogle ting mod Liverpool, som gjorde mig rigtig glad. Det er en stor præstation i sig selv, at vi holdt Liverpool fra skud inden for rammen i første halvleg, og at vi virkelig også begrænsede dem i anden halvleg. Det gør, at jeg har stor tro på tingene. 

- Nøglen bliver defensiven, vores presspil og duelspil, og det gør det i hele vores europæiske sæson og ikke bare mod Ajax. Det har jeg også sagt før. Vi må ikke fejle, når vi skal forsvare vores eget mål, men skal vise meget af det, vi også viste på Anfield, vurderer Priske. 

Kampen mod Ajax spilles tirsdag klokken 21.00 på MCH Arena. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce