2026-01-29 08:05:00

FCM går efter top-4: Reagerer kun ved skrækscenarie

FC Midtjylland vil kun reagere på andre resultater torsdag aften, hvis det ser ud til, at top-8 glipper, fortæller Mike Tullberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 8. runde

FT

FCM

2 - 0

DZA

FC Midtjylland har kurs mod en plads i top-8 i Europa League, der vil sikre, at ulvene ryger direkte i en ottendedelsfinale.

I øjeblikket ligger FCM lunt i svinget i forhold til det, da Mike Tullbergs tropper ligger på fjerdepladsen inden sidste spillerunde torsdag.

Det kan dog gå galt under kampen mod Dinamo Zagreb for FCM, og derfor kan det blive nødvendigt for cheftræneren at reagere på andre resultater torsdag aften.

Det blev Tullberg spurgt ind til på pressemødet forud for kampen.

- Jeg håber ikke, at jeg skal kommunikere med nogen. Jeg håber, at kampen forløber sådan, at jeg ikke skal snakke med nogen, fordi resultatet er, som vi håber på.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -FCM går efter top-4: Reagerer kun ved skrækscenarie
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi har lagt en plan i forhold til anden halvleg, hvis resultatet ikke er som ønsket, at vi så skal holde øje med de andre kampe. 

- Jeg går ikke ud fra, at det er et scenarie, vi skal bruge tid på, men vi har selvfølgelig tænkt på, hvordan det eventuelt skal være, siger Mike Tullberg.

Jo højere placering FCM får, desto flere penge og koefficientpoint modtager klubben. Desuden kan vejen videre i turneringen også på papiret blive lettere.

Eksempelvis betyder en fjerdeplads, at man er sikker på ikke at kunne møde en førsteplads eller andenplads før semifinalen, mens man også vil skulle spille den sidste kamp på hjemmebane i returkampe.

- Vi tænker over, at vi gerne vil vinde kampen, og så er der gode chancer for at ende i top-4. Så tænker jeg ikke så meget over, hvem vi eventuelt kan komme til at møde. 

- Vi vil ende så højt som muligt, og det gør vi bedst muligt, hvis vi selv vinder vores fodboldkamp.

- Så kan der være et scenarie, hvor vi på en eller anden måde skal snige os med i top-8, hvis resultatet ikke er, som vi gerne vil have det i kampen. Men vi går efter top-4, og så må vi se i løbet af kampen, hvordan det ser ud, siger Tullberg.

Reagerer ikke i toppen
Selv om der er fordele i top-4 og i top-2, så vil Mike Tullberg ikke koncentrere sig om andre kampe, så længe top-8 bare er inden for rækkevidde.

- Nej, vi kommer ikke til at have fokus på at gå efter at vinde med et mål mere, hvis vi fører, og vi eksempelvis kan gå fra at ligge på fjerdepladsen til tredjepladsen.

- Hvis vi har kampen, hvor vi gerne vil have den, og vi fører, så handler det om at vinde kampen, så det kommer vi ikke til at fokusere på.

- På den anden side kan vi stå i en situation, hvor resultatet ikke er som ønsket, og vi skal gå efter at komme i top-8.

- Det vil vi bruge tid på, men den anden vej rundt handler det bare om at koncentrere sig om at vinde kampen, siger Tullberg.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen

Hattrick | Afsnit 146

Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.

Læs mere
-8:16

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 8. runde

FT

FCM

2 - 0

DZA

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce