FCM har ikke meldt udsolgt til torsdagens pokalfinale mod OB.
Ifølge Ekstra Bladet manglede klubben at sælge over 800 billetter onsdag eftermiddag, og det er noget anderledes end de fynske finale-modstandere, der meldte udsolgt få timer efter deres billetsalg startede.
FCM-træneren Bo Henriksen forklarer, at det kan have noget at gøre med den lange køretur, der er fra heden til Brøndby Stadion.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu har jeg selv lige kørt turen fra Herning til Brøndby, og der er voldsomt langt. Det kan være grunden til, at der stadig er billetter til salg, siger han til Ekstra Bladet.
Pokalfinalen spilles torsdag eftermiddag med kampstart klokken 15:00.

FC Midtjylland
OB
Oddset Pokalen






































