2025-09-02 15:22:23

FCM havde andre kandidater: Ikke et fravalg af Thomasberg

- Det er ikke et fravalg af Thomasberg. Det taler for sig selv, hvilke resultater Thomas har lavet i FCM, siger Kristian Bach Bak.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på MCH Arena
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCN

1 - 0

FCM

Mike Tullberg er ny mand i spidsen for FC Midtjylland. 

De danske vicemestre fyrede i sidste uge Thomas Thomasberg, og tirsdag er Tullberg blevet præsenteret. 

FCM's sportschef, Kristian Bach Bak, fortæller, at trænerskiftet ikke skal ses som et fravalg af Thomasberg. 

- Vi har jo i noget tid kigget på vores udtryk og vores rating, hvor vi føler, at vi kunne rykke os og blive lidt mere dominerende både i vores pres og vores spil.

- Der har vi selvfølgelig kigget efter en trænertype, som, vi tror på, kan implementere det på vores fodboldhold. Der glæder vi os til at se Mike komme i aktion, fortæller Bach Bak.

Er det sådan, at I har valgt, at Thomasberg fyres, hvorefter I har fundet en træner, eller er det, fordi I har tænkt, at Tullberg er bedre end Thomasberg? Hvordan var rækkefølgen?

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM havde andre kandidater: Ikke et fravalg af Thomasberg
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Det er ratingen, der har gjort, at vi ville kigge en anden retning i forhold til trænertype. Specielt i forhold til ’style of play’, men også i forhold til udviklingen af vores unge talenter. Selvfølgelig betyder resultater noget, men langsigtet er ratingen et godt redskab. 

- ’Rating’ er altid et tema. Det er et redskab, vi bruger til at lede. Så det er noget, vi altid snakker om. Der er følelser i en fodboldklub, så det er godt, at vi har sådan et redskab.

- Så det er ikke et fravalg af Thomasberg. Det taler for sig selv, hvilke resultater Thomas har lavet i FCM.

Har der været andre emner udover Tullberg?

- Ja, der har været andre emner, men dem kommer vi ikke ind på, siger Bach Bak.

Mike Tullberg har fået en aftale med FC Midtjylland, der trækker sig frem til sommeren 2029. 

Den nye FCM-boss kastes for løverne d. 14. september, når Midtjylland gæster FC Nordsjælland i Superligaen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden

Hattrick | Afsnit 133

Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.

Læs mere
-7:38

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCN

1 - 0

FCM

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce