Efter seks år i Dortmund har Mike Tullberg sagt farvel til den tyske klub.
Den 39-årige dansker er i stedet tiltrådt i jobbet som cheftræner for FC Midtjylland, der har købt Tullberg fri.
FCM-sportschef Kristian Bach Bak har været tilfreds med at forhandle med den tyske storklub:
- Det var respektfulde forhandlinger. Det var tydeligt at mærke på Dortmund, at Mike er en kæmpe figur dernede. Det var et rigtig godt forløb.
- Vi betaler jo sjældent for cheftrænere, men vi er også godt med på, at hvis vi vil løfte os, så kommer det til at koste at hente nogle dygtige folk ind.
Artiklen fortsætter efter billedet

- At vi kunne få Mike ud til den pris, det er vi glade for, siger Bach Bak.
FCM betaler ifølge Tipsbladet 3,5 millioner kroner plus bonusser for Tullberg, mens det tyske Sky Sports melder om en pris på 7,5 millioner kroner.
Mike Tullberg har fået en aftale med FC Midtjylland, der trækker sig frem til sommeren 2029.
Den nye FCM-boss kastes for løverne d. 14. september, når Midtjylland gæster FC Nordsjælland i Superligaen.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere

FC Midtjylland
Dortmund
3F Superliga




































