



AGF er godt nok fire point foran i 3F Superliga, men i det store billede må FC Midtjylland være ganske godt tilfreds med efteråret 2025.
Ulvene har skovlet sejre ind i Europa League og ligger aktuelt nummer to der, ligesom billetten til Oddset Pokalens semifinaler søndag kom i hus trods et 1-2-nederlag i returkampen mod FC Nordsjælland.
FCM har spillet mange kampe, og offensivspilleren Mikel Gogorza ser nu frem til et pusterum.
- Det kan godt mærkes. Kroppen er ved at være træt, og det er det mentale også, men jeg synes virkelig, at vi har holdt godt fast og hevet en masse resultater hjem i Europa og i Danmark, så jeg synes, at det er en velfortjent ferie, vi går på nu, siger Gogorza til fcm.dk.
Han sætter følgende ord på efteråret:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har været gode som hold. Vi har fundet en god balance med individuel kvalitet, og så står vi rigtig godt sammen.
- Vi har fået en rigtig god relation på holdet, også med den nye træner, og så synes jeg også bare, at tingene har flasket sig for os og, vi har gjort de rigtige ting.
- Jeg ser frem til alle de fede kampe, der venter, hvor vi går efter at vinde Superligaen og pokalen, siger Gogorza.
FCM møder AGF i pokalsemifinalerne.

FC Midtjylland
Oddset Pokalen


































