International -FCM U19-træner: Meget stolt af drengene
Foto: Palle Lykke Ravn / fcmfoto.dk
2016-02-23 19:50:01
Foto: Palle Lykke Ravn / fcmfoto.dk

FCM U19-træner: Meget stolt af drengene

FC Midtjyllands U19-træner Kenneth Andersen roser sine spillere efter nederlaget til Barcelona, som Andersen føler, at FCM med lidt held kunne have vundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Barcelona blev i dag endestationen for FC Midtjyllands U19-hold i Youth League, da Barca på to sene scoringer vandt 3-1.

FCM-træner Kenneth Andersen ærgrer sig over nederlaget, da han føler, FCM med lidt held kunne have vundet.

- Det var mega ærgerligt. Nogle gange er man heldig og skaber et godt resultat, men vi var ikke heldige i dag. Vi har kæmpe stor ære af kampen. Vi spillede rigtig godt, og spillerne leverede en kæmpe præstation, siger Andersen til bold.dk.

- Vi fulgte den plan, vi havde lagt. Vi vidste godt, de første 15-20 minutter ville blive ren overlevelse, for der vidste vi, at Barcelona ville presse os. Vi kom godt igennem starten, og stille og roligt kom vi bedre og bedre med og fik momentum.

- Da vi scorede til 1-0, blev vi mere modige og turde flere ting, og vi sad med en god fornemmelse i pausen af. Vi vidste, der ville komme tryk på igen i anden halvleg, men igen kom vi godt ud af det. Desværre rakte det ikke til sidst.

FCM-spillerne hang en anelse med skuffen efter nederlaget, men har ifølge Kenneth Andersen grund til at være stolte af sig selv.

- Spillerne er meget ærgerlige. Det skyldes især, at vi spillede kampen, som vi gjorde, og de derfor også føler, vi havde reelle chancer for at vinde. Vi havde følelsen af, vi sagtens kunne være med og endda gå videre, så det er svært for dem.

- Jeg er stolt over præstationen på spillernes vegne og på klubbens vegne. Spillerne viste, da de både individuelt og som hold har niveau til det her, og vi har som klub vist, vi har en talentudvikling, som kan måle sig med de helt store, siger Andersen.

FC Midtjylland nåede at slå georgiske Saburtalo, polske Legia og spanske Atletico Madrid ud af årets turnering inden mødet med Barca.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce