Arsenal har kun 'finaler' tilbage.
Den engelske storklub kæmper mod Manchester City om det engelske mesterskab, mens klubben onsdag brager sammen med Atletico Madrid i Champions League-semifinalen.
Og Arsenal er klar til slutspurten.
Det fortæller Martin Ødegaard på pressemødet før CL-braget.
- Det er den bedste del af sæsonen. Alle er klar til det. Alle er begejstrede. Onsdag er endnu en fantastisk mulighed for os til at gøre noget særligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvordan kan man ikke nyde det? Vi spiller i den hårdeste og mest konkurrenceprægede liga i verden. Vi ligger i toppen og kæmper om mesterskabet, og vi er i semifinalen i Champions League.
- Det er det, vi har drømt om. Alle er klar til det, alle er parate til det. Energien i gruppen er fantastisk, siger han ifølge Sky Sports.
Kampen spilles klokken 21.00, mens returen følger i næste uge.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Arsenal
Champions League





































